Om projektet

Hos YouWe har vi i årevis beskæftiget os med e-handel. Vi har speciale i komplicerede integrationer mellem lagersystemer, betalingssystemer, e-handelsplatforme m.v.
Senest er vi blevet indstillet til e-handelsprisen for vores Amazon-integration. Projektet som denne stilling skal beskæftige sig med er støttet af Innovationsfonden og kan markant ændre Danmarks konkurrenceevne indenfor e-handel.
Hvis du leder efter et studiejob eller et specialeprojekt, kan jobbet være noget for dig.
Der bliver udelukkende lagt vægt på dine egenskaber og tilgang til læring.

Ansvar

Du vil have ansvaret for den programmeringsmæssige del af projektet. Du vil være med til at forme stacken og de teknologier, som systemet vil blive bygget på.
Jobbet vil give dig en enestående mulighed for at udvikle dig såvel personligt som professionelt, idet du vil få et stort ansvar og vil blive stillet overfor udfordrende opgaver.
Du vil have mulighed for at sparre med vores dygtigste udvikler, som har indgående kendskab til projektet.

Derudover vil du arbejde sammen med en projektleder, som vil tage sig af alt det ikke-programmeringsmæssige.

Ansvarsområderne kan variere efter din profil.

Foretrukne kvalifikationer (men ikke krævede)

Da du er med til at forme stacken, er du også herre over de sprog/teknologier, vi vil bruge. Vi forestiller os, at du kan nogen af følgende:

Frontend: HTML, CSS, JavaScript, SCSS, Angular, React, Redux etc.
Backend: Rails, NodeJS, PHP, Python etc.
Database: Postgres, MongoDB, NEO4J, Elasticsearch etc.

Om jobbet

Du vil stå stærkt, hvis du har følgende faglige kvalifikationer:

  • Forståelse for, – og kendskab til webshop løsninger
  • Velformuleret på både dansk og engelsk i henholdsvis skrift og tale

Derudover vil vi lægge vægt på følgende personlige kvalifikationer:

  • Besidde evnen til at afslutte opgaver
  • Gode planlægningsevner og godt overblik
  • Omhyggelig og kvalitetsbevidst

Tiltrædelse: Snarest muligt – efter aftale.

Spørgsmål: Kontakt os på telefon 31 73 60 00 eller på klaus@youwe.dk.